🍷Fredags bar d.6/12 fra kl.11 til kl.20, Butikken er lukket lørdag d.07/12 men find os i Marstrup Julemarked fra kl.10 til kl.15.30, også søndag d.08/12 samme tid🍷

Om BayMartin

Vi elsker vin, mad, kunst

– og hygge

Vi er en fransk/dansk familie, som startede vores eventyr sammen i Bordeaux. Herefter flyttede vi til København, hvor vi fik vores søn Noé, efter mange år i både restaurationsbranchen og i vinbranchen, besluttede vi at rykke teltpælene op og starte et nyt eventyr i det jyske og bruge vores viden og erfaring på en ny måde. Vi er Clément Martin og Karin Bay.

Clement: “vin har haft en plads i hele mit liv, født og opvokset i Provence i en vinpassioneret familie, jeg uddannede mig til winemaker, har haft ansvaret for en vingård i Provence, egen vinbar i Bordeaux og i 2012 landede jeg i København, hvor jeg bla. kan skrive restaurantchef, vinbaransvarlig, vinbutik, vinsælger på vinkortet.”

Karin: “Jeg er ikke født med en vinmark i baghaven, men noget så eksotisk som i et villakvarter i Kolding, jeg fik vin ind på livet, da jeg som 19-årig drog til Frankrig, første stop var vinhøst i Alsace. Senere gik turen til Bordeaux, hvor jeg sammenlagt har boet 10 år af mit liv, altid med fokus på vin, både som guide på de lækre slotte og i restaurationsbranchen. Siden min hjemkomst til Danmark, har jeg arbejdet som ledende medarbejder i restaurationsbranchen”.

Nu skal vi dele vores passion for vin og vores viden om vin, med dig og en masse skønne restauranter i det danske land.

Mere end en gårdbutik

BayMartin er en anderledes gårdbutik, hvor Frankrig møder Danmark, vi sælger franske vine og delikatesser, vi sælger lokale danske produkter som honning, marmelade, saft, øl, spiritus olig. I butikken finder du en hyggelig bar, hvor du hver dag kan smage vores vine og delikatesser.


Vi har valgt at lave en gårdbutik med alt hvad vi selv elsker, derfor vil du også altid kunne finde brugskunst og lækre ting til dit hjem, ligefra glas til keramik figurer og kunst til væggene. Derfor Vin, Mad og Kunst.

Vores vine

BayMartin er en vinimportør med fokus på små producenter, vi bestræber os på at finde de producenter hvor vi får personlig kontakt med vinbonden, vi vælger vine som er bio, biodynamiske og så har vi også et udvalg af naturvine, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten.


Vi har en svaghed for Bordeaux, hvor vi begge har boet i mange år, i Bordeaux er der stor fokus på biovine, men vi må erkende at det er svært at møde vinbonden på de helt store slotte, til trods for at vi ikke kan få det ønske opfyldt, vil du altid kunne finde et udvalg af de store Bordeaux’er i butikken.


Vi importerer franske delikatesser fra nogle af de mest eksklusive til de helt små producenter, de kan købes i butikken.

Vi er her for alle

For Kunden i Butikken


Kom forbi hvis du er nysgerrig, hvis du skal bruge en gave, hvis du mangler vinen til middagen, hvis du skal bruge vin til konfirmationen, brylluppet eller andre livsbegivenheder, vi står altid klar til at hjælpe.


For Gæsten i Baren


Kom til et glas og en snak om vin, eller kom til fredagsbar med dine kollegaer.


For Restauranterne


Vi sælger vores udsøgte vine til alle restauranter og deler ud af vores vinden og erfaring, til dem der skal formidle salget videre.


For Firmaet


Ring hvis du søger et event i dit firma, hvad end det er personaler pleje eller om det er klient relations.

Vi står også altid klar til at pakke firmagaverne.

Læs mere om gårdbutikken og vores udvalg af vine

Vores vine

Se vores store udvalg af kvalitetsvine

Vores gårdbutik

Læs mere om vores anderledes gårdbutik